For meget tekst i dit spot gør det uoverskueligt og svært at læse. Fotos og illustrationer bør også være enkle, så de hurtigt fanger din målgruppes opmærksomhed.
Cspot-skærmene henvender sig til forbipasserende, og derfor er det vigtigt, at du bruger stor skrift i dit spot, så det er nemt at læse.
Skal du reklamere for et bestemt produkt, er det altid godt at have det i centrum af dit spot. Kendte produkter og mærker skaber genkendelighed og fanger målgruppens opmærksomhed - specielt i forbindelse med et tilbud.
En nem måde, hvorpå du kan skabe opmærksomhed for din kampagne, er at bruge personer, priser eller skarpe kontraster dér, hvor du gerne vil have din målgruppes fokus.