Endelig et reklamemedie, hvor alle kan være med!
Cspot er din øjeblikkelige adgang til potentielle kunder via et skærmbaseret medie, der er centralt placeret i bybilledet. Og bedst af alt: Det er billigt!
Et levende reklamemedie
Cspot giver dig blikfang i form af bevægende budskaber, levende billeder og forførende film – lige der, hvor folk dagligt er til stede. De store Cspot-skærme står centralt i butiksvinduer overalt i byen og er således et markant alternativ til trykte reklamer, ligesom Cspot slår alle andre outdoor medier på pris, fleksibilitet og eksponering.
Fleksibel markedsføring
I en foranderlig verden skal der ofte træffes hurtige beslutninger – også hvad markedsføring angår. Cspot giver dig frihed til at være spontan. Med online bestilling af reklameplads kan du på et splitsekund skabe opmærksomhed om dit produkt. Dit reklamespot bestilles og lægges op på Cspots server, og øjeblikket efter sendes dit budskab ud i byen. Således dækker Cspot et pludseligt opstået behov for markedsføring af eksempelvis koncertbilletter, et dagstilbud hos frisøren, et ledigt job eller ledige pladser på flyet.
Billig markedsføring i orkanens øje!
Selv de mindste virksomheder med små reklamebudgetter har med Cspot en chance for at nå ud til en relevant køberskare. Fleksibiliteten i Cspot handler nemlig også om, at du kan vælge både korte og lange spots i kortere eller længere perioder og på bestemte tidspunkter af døgnet.
A-kunder er hurtigst
Er du A-kunde, betyder det, at vi kender dig og har fuld tillid til, at dine reklamer er lødige og overholder de reklameetiske regler, som vi og markedsføringsloven har udstukket. En A-kunde kan bestille spots på Cspots skærme helt uden vores indblanding og således opnå eksponering fra time til time.
Nye kunder kalder vi B-kunder og kan ligesom A-kunder bestille et reklamespot online og med kort varsel. Men vi forbeholder os ret til at kontrollere reklamebudskabet, inden det frigives og udsendes på Cspots skærme. Afgives en bestilling inden kl. 12 på en hverdag, vil et godkendt reklamespot kunne vises den efterfølgende dag. Er spottet mod forventning problematisk i forhold til vore etiske regler, vil bestillingen blive afvist, og du vil blive underrettet om grunden hertil.
Mangler du et reklamespot?
En forudsætning for at være med på Cspot er, at du har en digital reklame, der kan afvikles på Cspots computer og afspilles på vore skærme. Ikke alle har en reklamefilm, og der er ikke altid tid eller penge til at få den produceret – specielt når det haster med at få et budskab ud. Det er der heldigvis råd for.
Her på hjemmesiden kan du selv producere dit spot ved at lægge billeder og tekster op i vores spotbuilder. Alternativt kan du kontakte os, og vi kan henvise til en af vore leverandører, der kan give dit spot nogle finesser, der gør det ekstra sælgende til forholdsvist små penge. Et reklamespot kan typisk produceres for mellem 5- og 10.000 kr. + moms.